Loading...
Referencer 2018-10-10T09:09:01+00:00

Her er hvad andre har sagt

Charlottes forvandling med kropsterapi

“Jeg har fået et helt andet forhold til min krop. Er langt friere i mine bevægelser og er ikke så tynget af det fysiske handicap, jeg har, og som på mange planer har fyldt rigtig meget. Det har for mig været et fantastisk møde med Daniels behandlinger. Han har været rigtig god til at pejle sig ind på, hvor der skulle sættes ind, og han har skabt den tillid og tryghed, der skulle til for at jeg ubekymret kunne lægge mig på briksen og åbne op for selv svære ting, og han har givet god respons på, hvordan jeg kan takle de problematikker, jeg har.

Mit problem var, at jeg ikke rigtig vidste, hvordan der skulle tages fat på mine spændinger og smerter i kroppen og hvad de var forårsaget af. Jeg var efterhånden bevidst om, at det ikke kun handlede om det fysiske.

Daniels behandling fangede min opmærksomhed, fordi behandlingen gav udtryk for at der ikke kun var focus på det fysiske – men også det psykiske.

Der er sket så meget, at det ikke er til at beskrive!

Charlotte Staalsen

Jeg kan huske min første behandling, da jeg havde hold i lænden. Jeg kunne ikke bukke mig ned og kunne knap nok komme op på briksen. Efter behandling i en halv time var der en mærkbar bedring og smerterne havde sluppet gevaldigt. Jeg kunne bevæge mig igen!

Behandlingen hjælper mig ikke alene med mine rygsmerter, men også med at forstå mig selv bedre. Jeg har lært, hvordan kroppens smerter hænger sammen med resten af mit liv, med mine tanker, følelser og oplevelser. Det er virkelig noget andet end “bare” en massage!

Jette Hein
Socialrådgiver

Jeg har døjet med spændingshovedpine og rygsmerter i over 4 år og har prøvet alt fra fysioterapi til massage til akupunktur. Intet har været så effektivt som dig og kropsterapien. Jeg føler mig altid helt nulstillet på en fed måde og kommer ud med ny energi og færre smerter i ryggen. Min krop er mere i balance, og det er så fedt, at jeg kan arbejde og træne igen uden smerter.

Jonas Højgaard, Music Manager
København

Jeg startede i behandling, fordi jeg havde fornemmelsen af spændinger i hele kroppen og særligt problemer med hofter og en fornemmelse af at det hev ned i lænden. Det trak under venstre skulderblad helt op igennem nakken, og jeg havde problemer med nakken, der var låst.

Det hele “sad fast” og føltes blokeret, og jeg følte mig 20 år ældre. 

Det er i sig selv problematisk – men da jeg arbejder som freelance sangerinde følte jeg, at smerterne hæmmede min tilstedeværelse og fornemmelsen af frihed på scenen som jeg ellers har været vant til.

Under behandlingen mærkede jeg at mine smerter slap, og jeg havde igen fornemmelsen af at kunne trække vejret helt ned i kroppen.

Jeg kunne endda mærke en tydelig forskel på min sang. Min stemme føltes fri igen – hvilket giver mening når f.eks. bevægeligheden i nakken bliver genskabt og der bliver plads til åndedrættet. Jeg kunne også ubesværet bevæge hovedet fra side til side hvilket jeg ikke kunne før.

Jeg havde en fornemmelse af lethed og tilstedeværelse i min krop som jeg følte at jeg havde været afskåret fra meget længe. Efter behandlingerne havde jeg let til tårer og følte at der var noget der havde givet slip. Fantastisk! 

Daniel har en god fornemmelse for grænser både i forhold til smerte og blufærdighed. Han er respektfuld og man slapper af i hans selskab så der kan arbejdes i dybden. Han er god til at svare præcist, når man har spørgsmål, tydeligt passioneret omkring sit fag på en dejlig rolig måde.


Mette Nadja Hansen, Freelance sangerinde
København/Berlin

Fik i går en times behandling af Daniel og det var for vildt. Jeg oplevede min krop reagere på måder jeg ikke havde prøvet før, men jeg var i trygge hænder hele vejen igennem. Jeg gik derfra med en ro jeg ikke har haft længe. Kan virkelig anbefales! Især hvis man er stresset.

Yvette Brennelt

(via facebook-siden)

“Tusinde tak! Det har været pisse hårdt, men også pisse fedt.
Jeg takker så meget for dit engagement og for dig.
Du har hjulpet mig og set mig. Tak for støtten og troen på mig.”

Digt::
“Når fuglen rejser sig
er den mægtig i sin pragt.
Den kan være lille som kolibrien
og majestætisk som en kongeørn.
Den kommer med fred og glæde
– og stilner vores urolige tanker.
Den kryber i skjul og camouflerer
og beskytter sig.
Når den spreder sine vinger
omfavner den verden.
Flyver ud og er fri !”

 Michelle Madsen

“”Jeg er virkelig imponeret over din måde at behandle på. Jeg følte mig hele vejen igennem utroligt tryg og velkommen. Jeg faldt i søvn under de sidste to behandlinger, da behandlingen simpelthen var så beroligende og givende, både fysisk og psykisk.”

Matias Andreasen

Jeg har haft regelmæssige migræneanfald de sidste 15 år. Efter behandlingerne har jeg nu været migræne-fri i snart 5 måneder!

Tobias Boelt

Jeg har prøvet professionel massage flere gange før, men ikke i nærheden af samme effektivitet som hos dig. Det var afslappet og rart at være i dine hænder, men også ind imellem intenst – 12 timer efter er min skulder mærkbart bedre! Og jeg har bestilt min behandling nr 2!

Laura Lindstrøm

“En personlig tak for det fantastiske menneske, du er og den rummelighed du har haft”

Malene Lysgaard

“Daniels tilgange til arbejdet med kroppen er af en helt særlig fin, indfølende og blid art. Han formår med sine hænder at få mig hen hvor jeg mærker forbindelser i kroppen, jeg ikke har mærket før. Han skaber med sine blide, men dybere tryk lindring og bevægelighed. Med sit tillidsskabende væsen, får han vakt min lyst til at åbne op. Jeg har bestil 3 gange mere. Så mine allerbedste anbefalinger skal du have, Daniel.”

Trina Franks
København

Under behandlingen, følte jeg mig fuldstændig tryg hele vejen igennem. Daniel er meget professionel og man mærker tydelig, at han har fuldstændig styr på det han laver! Hans udviste stor respekt og kærlig opmærksom, og det var derfor let at slippe spændningerne.

Behandlingsrummet var lyst, rent, professionelt og rart at være i. Jeg kan anbefale Daniels behandling til alle!!

Johanne Jepsen

(via facebook-siden)