Loading...
Stressbehandling 2018-07-04T09:31:52+00:00

Er du ramt af stress?

Den kropsterapeutiske stressbehandling får effektivt kroppen ned i gear og skaber ro

Kropsterapi er én af de aller mest effektive metoder til stressbehandling, fordi behandlingen direkte arbejder med kroppens stresstilstand.

Den kropsterapeutiske behandling afspænder kroppen i dybden og dæmper det overaktive nervesystem, der fører til de mange stress-symtopmer.

Typiske stress-symptomer er:

– Indre uro
– Søvnproblemer
– Tankemylder
– Ondt i maven
– Forværring af kroniske sygdomme
– Hjertebanken
– Svedeture
– Hovedpine
– Stigende forbrug af stimulanser
– Glemsom
– Udbrændt/træt
– Spændinger i kroppen – især nakke, mænd og skuldre
– Irritabel
– Fordøjelsesproblemer

Når stressen rammer, kommer vi let til at reagere uhensigtsmæssigt. Vi tænker i kortsigtede løsninger, skubber tingene foran os og har svært ved at forholde os til de egentlige problemer.

For at afhjælpe stresstilstanden er det vigtigt først at få kroppen tilbage i en tilstand, hvor vi kan tænke klart.

Du tanker klart, når nervesystemet er dæmpet, kroppene er afspændt og dit åndedræt dybt og roligt. Indtil da handler meget af tankevirksomheden faktisk om overlevelse. Når du er stresset, er du igang med at overleve. Og det er en meget usund tilstand af være i over længere tid.

De fleste mennesker i vores samfund lever i en form for overlevelsestilstand 80% af tiden. Dvs. at kun 20% af tiden går til restitution og genopladning fysisk som mentalt. Hvis du så lægger dårlig søvn og en anspændt krop oveni, så svinder de dyrebare 20% hurtigt yderligere ind.

Faktisk er vi naturligt skabt til at være i den restituerende del af nervesystemet 80% af tiden – og ikke kun 20%..

Du trækker derfor enorme ressourcer ud af dig selv hver dag. Derfor er det vigtigt, at du finder tid som kun er til dig – hvor du kan restituere fysisk og mentalt.

Stressbehandling med kropsterapi giver både krop og psyke mulighed for at lade op og genfinde balancen. Gennem den frigørende behandling løsner jeg effektivt din krops spændinger og skaber plads til det dybe, beroligende åndedræt. Dette er det aller vigtigste i forhold til at få dit system på ret køl igen.

Jeg anbefaler altid et forløb på til dig, der er ramt af stress. Kroppen har brug for tid til at komme sig og finde tilbage i en sund tilstand. Efter en enkelt behandling vil du allerede føle en mærkbar en effekt, men da kroppen har det med at søge tilbage til det, den kender, skal der flere behandlinger til, før stresstilstanden slipper.

Stressbehandling med kropsterapi
rygsmerter - kropsterapeutisk behandling

Årsager till stress

Selvom vores tilværelse er mere sikker end nogensinde før i menneskets historie, har vi formentlig aldrig været så stressede. Overalt bliver vi bombarderede med indtryk fra tv, radio og alverdens andre ting. Samtidig er kravene til at følge med og præstere konstant blive skruet i vejret efterhånden som teknologien har udviklet sig.
Og det stopper ikke foreløbigt.

Heldigvis er der rigtig meget, du selv kan gøre for at sikre, at du har det godt.

Det pres, som mange føler, har bragt nogle mekanismer til overfladen… Nemlig de mekanismer, der gør, at vi som individer lader os presse. Stress er en tilstand af overbelastning. Lider du af stress, så har noget skubbet dig ud over din egen grænse – og måske har du (ubevidst) ladet det ske.

At komme af med stress handler ikke blot om de ydre faktorer. Sandheden er, at du ikke kan styre samfundet omkring dig. Men du kan vælge at leve på en måde, som er god for dig. Og du kan vælge at sige stop, når du kan mærke, at din grænse er nået.

Men hvordan ved man, hvornår det er?

At kunne opretholde sine grænser og sige fra handler om flere ting. Men først og fremmest skal man kunne MÆRKE dem. Kender man ikke sine grænser, kan man heller ikke særlig godt mærke hvornår de er blevet overtrådt. Og der kan være alle mulige grunde til, at det er svært at mærke sine grænser.

Måske føles det i øjeblikket vigtigere at præstere og vise sit værd…
Måske har du vænnet dig til ikke at mærke din krop…
Måske er du drevet af et mindreværd, der får dig til at yde alt for meget…

Stressbehandling med kropsterapi

Stressbehandling med kropsterapi handler om at få din krop tilbage i balance. Dvs. en tilstand, hvor stresshormonerne ikke banker rundt i din krop. I stedet for skal din krop vende tilbage til en tilstand, hvor du faktisk kan restituere fysisk og mentalt. Det er nemlig også først, når der er kommet ro på, at det bliver muligt at se, hvad der egentlig ligger bag stressen.

Hvad er det, der har gjort, at du er blevet presset så langt, at det er endt med stress, søvnløse nætter, smerter, hovedpine, tankemylder og så mange af de andre stresssymptomer?

Ved at afspænde kroppen, skabe plads til vejrtrækningen og dæmpe det overaktiverede nervesystem hjælper de kropsterapeutiske behandlinger dig både fysisk og mentalt med at slippe stressen. Stressbehandling vil allerede fra første behandling kunne mærkes i både krop og hoved, og over tid vil du blive i stand til at være mere og mere en en tilstand, som er god fo dig og sund på den lange bane.

At stress ikke er godkendt som en sygdom, og at stressbehandling i det offentlige har alt for korte sygemeldinger osv, er for mig at se helt utroligt. Med tanke på hvor stor indvirkning stress kan have på mennesker, så burde det reel og effektiv stressbehandling stå i første række på enhver arbejdsplads og overalt i det offentlige. Stress kan påvirke hjernen så fundamentalt, at den faktisk ikke kan komme til at fungere igen som før stressen satte ind. Jeg har set det så mange gange.

Stress skaber en stærkt mindsket livskvalitet hos både den ramte og han/hendes familie, og stress kan føre til en række af afledte sygdomme, som f.eks. angst.

 

Oplev den stresssænkende effekt af behandlingen

Ro – overskud – åndedræt

Book tid til en stressdæmpende behandling